J. J. Scheels opdrætsmetode

J. J. Scheels opdrætsmetode:

Den, både i Danmark og udlandet, meget berømte danske akvarist oberst J. J. Scheel(1916-1989), som nok er bedst kendt som killie specialist, idet han i 1968 udgav bogen ”Rivulins of the old world”. Bogen betragtes stadig som en bibel for Killieopdrættere.

Scheels arbejde som akvarist bragte ham megen anerkendelse i videnskabelige kredse. Blandt andet blev han udnævnt til æresdoktor ved universitetet i Giessen.

Det gode er så, at han også interesserede sig for praktisk guppyavl.  Scheels fremgangsmåde har den fordel, at den er meget rationel og kan anvendes i de tilfælde, hvor man ikke er helt sikker på de enkelte geners virkning og beliggenhed. Genernes virkning og placering er jo noget vi alle kan komme i tvivl om. En anden fordel er, at man ikke behøver hele tiden, at arbejde med jomfruhunner. Derimod arbejder Scheel med rene guld guppyer (genbetegnelsen gg).

Fortvivl ikke, man kan sagtens bruge blonde hunner(bb). Jeg brugte selv metoden på blonde hunner for nogle år siden, og det gik stort set helt efter planen

De blonde hunner skal være farvetomme. Egentlig er farvetom noget vrøvl, men hunnerne skal være uden X-bundne farvetegninger. Metoden er let overskuelig og kræver ikke ret mange akvarier.

Som grundlag benytter man sig af, at en grå han der parres med en blond hun, kun kan blive far til grå unger (se eventuelt Maja Jacobsens udmærkede artikel om Mendels arvelov).

Formålet med metoden er at opbygge en ren guppy stamme, hvor hannerne er ensartede med hensyn til de farver og finneformer, man nu måtte ønske.

Under forædlingen af stammen arbejder man med arvelige egenskaber som er:

1. X-bundne
2. Y-bundne
3. XY-bundne
4. Autosomale

Man starter med, at gennemgå sit avlsmateriale grundigt og beslutte sig for, hvilke farver/finneformer man kunne tænke sig at kombinere.

Er man i tvivl om en farvetegning/finneform ligger på X eller Y, kan man finde god hjælp her:

http://www.guppywiki.de/index.php?title=Kategorie:Guppy_St%C3%A4mme

Man er naturligvis også velkommen til, at spørge i forum. Der er mange af vore dygtige medlemmer, der er parate til at hjælpe.

Nu udvælger man så den han, hvor de X-bundne egenskaber man ønsker videreført, er bedst repræsenteret og den han hvor de Y-bundne egenskaber er bedst repræsenteret. Opgaven består nu i, at samle de to hanners forskellige egenskaber i samme fisk.

Det kan lyde enkelt, men der vil muligvis opstå tvivl om, hvorvidt et gen er X- eller Y-bundet.

Dette afsmit kan springes over, hvis man er sikker på, hvad der er henholdsvis X- og Y-bundet.

For at opklare dette, må man foretage nogle krydsningsforsøg. De pågældende hanner krydses med nogle af de føromtalte blonde hunner med farvetomme X-kromosomer. Sønnerne vil have faderens Y-bundne farvetegninger, mens døtrene skjult vil bære faderens X-bundne egenskaber

Eftersom visse farvetegninger, udover grundfarverne, kan være dominerende. Og da farvetegninger normalt ikke kommer til udvikling hos hunnerne, vil man hos hannerne kun finde Y-bundne og muligvis XY-bundne  egenskaber. De farvetegninger som faderen har, men som ikke genfindes hos sønnerne, må være X-bundne og derfor skjult til stede hos samme hans døtre. Kort sagt benytter man sig her af udelukkelsesmetoden.

Den udvalgte grå guppyhan med de ønskede X-bundne egenskaber og den udvalgte han med de ønskede Y-bundne egenskaber, parres med hver sin blonde hun. Hvert af disse to par betegnes forældre generationen. Som forkortes henholdsvis P1X og P1Y. Hunnerne vil efter ca. 3-4 uger nedkomme med hvert sit kuld, som naturligvis skal holdes adskilt.

P1X bliver forældre til et kuld unger som kun består af grå guppyer. Hannerne i dette kuld er ubrugelige, da faderens egenskaber kun kan gå i arv til døtrene (se ovenfor). Hannerne bør dog lige kontrolleres for eventuel XY-bunden nedarving, inden de kasseres.

P1Y hunnen nedkommer med et tilsvarende kuld, hvor alle hunnerne kasseres, idet de Y-bundne gener kun kan genfindes hos sønnerne.

Afkommet efter P1X og P1Y kaldes første filialgeneration og forkortes til F1X og F1Y.

Man er kun interesseret i F1X hunnerne og F1Y hannerne. Det vil sandsynligvis vise sig, at mange af hannerne mangler en del af faderens farvetegninger. Dette skyldes, at nogle af generne er XY-bundne, og at der er sket en overkrydsning af gener fra deres oprindelige plads på Y-kromosomet til X-kromosomet. Altså må man i gang med at  udvælge de hanner, som er bedst farvede og nærmest målet for ens opdræt. Retsen af hannerne kasseres. Hvis der i F1 generationen optræder rene blonde guppyer kasseres de også, idet de ikke kan have P1X eller P1Y hannerne til far. Det er klart, at man sorterer ungerne efter køn, så hurtigt det kan lade sig gøre.

De udvalgte F1Y hanner parres med F1X hunner, og deres afkom, som vi betegner F2 danner udgangspunkt for stammen. F2 giver som udgangspunkt 75% grå guppyer og 25% blonde guppyer med de ønskede former og farvetegninger, men det går desværre ikke altid som man forventer. Arvegangen for visse egenskaber kan være meget kompliceret, og man kan også have fejlvurderet de X- og Y-bundne arveanlæg fra starten.

Det kan bedst betale sig, at basere det videre opdræt på de blonde guppyer fra F2 generationen. F2 rendyrkes på følgende måde: Man vælger den bedste F2 han og krydser med F1X hun. Resultatet af denne parring kalder vi F3. I kuldet vil der komme to forskellige typer hanner og to forskellige typer hunner. Hannerne adskiller sig i udseende, og de som bærer faderens(F2)farvetegninger beholdes. Da man ikke umiddelbart kan se forskel på hunnerne, må man ved krydsning forsøge, at finde frem til de hunner som har den rette genbesætning.

Den udvalgte han parres særskilt med hver enkelt af sine søstre. Nogle af F3 kuldene vil indeholde to forskellige typer hanner, og for den sags skyld hunner. Disse kuld og moderen til dem kasseres. De andre kuld vil kun indeholde en type hanner, og disse kuld vil også rumme hunner med de rette arveanlæg. En stamme med ensartede og homozygotiske hanner og hunner, skulle nu gerne være en realitet.

Det er ikke nødvendigvis præmiefisk, man så har fået sig, men man har et godt grundlag at arbejde videre med.

Litteratur:

Fakta om Guppyer (Lademanns forlag)

Guppyer (Kenneth Duelund)

Diverse artikler af Benny Trustrup og Flemming Stræde Jensen

Dansk Akvarieblad

Maja Jakobsens artikel om Mendels arvelov.