Hjælp - min partner er bidt af guppyer

Denne artikel er min fortælling om det at leve i et forhold, hvor den ene part pludselig bliver bidt af en gal guppy.

Jeg vil anbefale alle pårørende til en ny guppyot at læse den, så I ved at I ikke er alene.

I 2004 blev jeg 34 år og i den anledning, forærede min for øvrigt fortryllende hustru mig et 350 liters hjørneakvarie, med strenge ordre om at jeg selv skulle holde det, for hun ville i hvert fald ikke have hænderne ned i det.

Så langt så godt og endnu engang blev det bevist at udtrykket ”Det måtte jeg aldrig for min ekskone” åbner selv de tungeste døre :o)

I mit akvarium, som skulle være et selskabsakvarie, havde jeg flere forskellige typer fisk. Jeg læste internettet tyndt for informationer om alt og deltog ivrigt i de mange fora der findes for akvarister og fik langsomt en god solid ballast og egne erfaringer med akvaristikken og fruen lagde pænt ører til megen af min nye viden.

Men med  tiden efterlyste hun lidt farver i akvariet – nok se, ikke røre princippet fungerede fint – ja så var det meget naturligt at dumpe et par åndssvage guppyer ned i tanken, så de kunne lyse op og æde lidt alger.

Efter ca. en måned opdagede hun pludselig, at der var guppyunger i akvariet og da hun absolut ikke ville se dem blive spist – ja så var det vær så god at fange unger ind.

Okay – så stod man der med et glas fuld af små guppyunger. Heldigvis havde min far tidligere givet mig en 25 liter akvariesøjle, så der kom ungerne så over i.

Nu skete der så pludselig noget ganske uforudset. Fra at betragte fisk fra sofaafstand, begyndte min hustru nu at tilbringe mere og mere tid foran det lille akvarium, for at se ungerne vokse op.

Det uundgåelige skete – ungerne fik selv unger og så var det på den igen, med endnu en 25 liter akvariesøjle.

Her sad hun så en hel aften og betragtede sin første guppyfødsel og så var skæbnen lagt. Fra at overlade alt i vandet til mig, stod hun nu selv med fiskenettet og havde gang i sit eget lille guppyopdræt.

Det udviklede sig temmelig hurtigt til 7 akvarier med guppymix, men strategien var helt klar – der skal aldrig mere end 10 akvarier ind i vores hus – sagde hun.

Det var så starten på hendes nye hobby som guppyopdrætter, med mig som teknisk chef (vandskift, teknik m.m.) men nu stod hun selv med nettet og flyttede unger, gravide hunner m.m.

Den første tid med guppyopdrættet foregik i beskedne akvarier, men da hun syntes de skulle have ordentlig plads og vi samtidig syntes at det godt måtte være lidt pænt, så stod der pludselig 10 stk. 12 liters akvarier, 4 stk. 54 liter, 1 stk. 128 liter og 2 stk. 250 liter. Alle med bundlag, rødder og pæne planter.

Det var her vi havde vores første lange snak om fremtidige strategier for vores forhold. Indtil nu havde vi rejst meget i vores ferier, men det ville være slut nu, da vi ikke kendte nogen, der ville/kunne påtage sig ansvaret for så mange akvarier i flere uger. Vi var dog hurtigt enige om at 365 dages hobby var mere værd end 3 ugers ferie i udlandet og sådan har det været lige siden.

Det gik fint med opdrættet i lang tid. Fruen avlede løs af mixguppyer og de blev afsat i akvariebutikker i området men men men…..

Ved siden af guppyopdrættet havde jeg lavet en hjemmeside om guppyer, hvor der også var et forum og pludselig en dag, kom en ny bruger til. Hans navn var Benny og han var tidligere europamester i guppyforædling (det vi i daglig tale kalder guppyopdræt i klubben, men som egentlig er en forædling, baseret på selektiv udvælgelse). Benny er en utrolig behagelig fyr fra den gang tv var sort/hvid og vi havde mange hyggelige samtaler.

En dag inviterede Benny os på besøg, for der var DM i guppyopdræt i selskabslokalerne hvor han bor.

Spændte tog vi af sted, for vi måtte da se hvad det var for typer, der forædlede guppyer og tilmed udstillede dem. Sikke dog en oplevelse vi fik. Søde rare mennesker og absolut ikke de der nørdede typer vi havde forestillet os. Bevares, de vidste en masse om guppyer, men det var som at føre en helt normal samtale med dem, ligesom når man taler om biler, børn og drivhus og på vej hjem var fruen helt solgt.

Ud røg guppymix og ind kom de første rene stammer, som Benny havde været så sød at donere til fruen.

”Du skal bare lige lave halen lidt rundere på den her og rygfinnen skal være lidt længere på den her” sagde Benny…….

”Oooooookay – jamen så gør jeg da det” sagde hun tøvende………

Det gjorde hun så!

Nu blev der lavet om for alvor. Ud røg alt hvad der hed bundlag, for det var faktisk den rene giftbombe for fiskene, da der kan gemme sig rigtig meget skidt i det. Det er en af grundene til at man normalt har tomme akvarier i sit guppyopdræt (den anden er at det slider på storhalernes haler).

Samtidig meldte vi os ind i Dansk Guppy Klub, for at møde nye ligesindede. Fruen kastede sig over guppyerne med liv og sjæl og selv var jeg så heldig, at få lov til at lave klubbens hjemmeside – ja ja – hver mand sin hobby.

Ind kom nye spændende stammer fra det store udland. Det var triangler, da det er hendes foretrukne guppy og med tips og råd fra Benny, kunne selv jeg se at hun faktisk havde lidt af et talent.

Arbejdet med guppyforædling i stedet for opdræt af guppymix, er i høj grad et spørgsmål om genetik, hvilket jeg også fandt meget facinerende, så jeg var, som ansvarlig for teknikken og rengøringen, ikke svær at overtale til en udvidelse af akvariebestanden, så samme år gik den lille snedker i gang i vores lille akvarierum og vi fik udvidet akvariebestanden til 32 akvarier. Bemærk at her sneg der sig et lille ”vi” ind i sætningen…..

Allerede andet år vi var med i klubben, turde hun deltage i mesterskabet (2009).

Vi var spændte på om det var de rigtige fisk vi havde valgt ud til udstilling og frygtede at få en bundplacering. Så meget desto større var overraskelsen, da vi dagen efter kørte hjem til Sjælland igen, med bilen fuld af pokaler. Det var for øvrigt sidste gang mesterskabet blev afholdt i den gamle klub, så pokalen står nu hos os som et evigt minde.

Siden sidste år er vi flyttet og har fået mere plads, så nu har jeg fået udvidet min egen akvariebestand til det dobbelte – nemlig 2.

Nå ja, - fruen manglede også lidt plads, så hun har nu 64 akvarier. Det må dog ikke skræmme dig kære læser, for det er ikke normalt og langt de fleste klarer sig fint med meget mindre!

Dansk Guppy Klub blev nedlagt grundet uoverensstemmelser om hvilken vej klubben ville og vi var derfor medstiftere af Danish Show Guppy som det er i dag, hvor min primære opgave er administrationen af klubben i cyberspace.

2010 skulle klubben så afholde det første mesterskab og med erfaringen fra sidste års mesterskab, var det nu med en helt anden tilgangsvinkel vi mødte op.  Nu betød placering ikke så meget mere, det var mere et spørgsmål om at vise hobbyens mangfoldighed frem for nysgerrige publikummer og have en masse socialt samvær med ligesindede, folk som efterhånden var begyndt at fylde meget i vores hverdag via forummet på klubbens hjemmeside og privat.

Det endte så alligevel med et nyt mesterskab og endnu en bekræftelse af at der er styr på sammensætning og udvælgelse af fisk.

Hvordan ser en hverdag så ud med sådan et opdræt.

Fruen står for fodring og daglig pleje. Der fodres 3-4 gange dagligt og af og til flytter hun så kuld fra små akvarier til større. Hver 3-4 dag står jeg så for rengøring og vandskift, hvilket tager 2-3 timer. Det kan vi sagtens få til at hænge sammen med en normal hverdag, så det skal man ikke lade sig skræmme af.

Der kommer også perioder hvor man løber sur i tingene. For hendes vedkommende har det i starten været i forbindelse med sygdom og for mit eget vedkommende har timerne i akvarierummet i sagens natur taget tid fra andre til tider mere spændende opgaver i huset, men hver gang er det lykkedes at finde en løsning og hænger man lidt med mulen, så er klubbens forum et ganske godt sted at blive ”samlet op” igen. Vi har alle været der og ved hvilke tanker der går gennem hovedet på folk der ønsker at opgive hobbyen, men langt de fleste finder her en ny energi og lyst.

Den største synd man kan begå, er at lægge for hårdt ud, med alt for mange akvarier. De første år med få akvarier, lærte hun det grundlæggende omkring guppyer og fik alle de erfaringer der hjælper hende i hverdagen i dag. Start småt med kun det nødvendige, få erfaringerne og udbyg så langsomt.

Nu handler denne artikel jo om at være samboende med en guppyot, så den skulle måske ikke være skrevet af undertegnede, da jeg jo selv er en del af hobbyen – og så alligevel. Man kan ikke undgå langsomt at blive smittet og selv gå i gang med at lære noget om dele af hobbyen og så er der jo den store sidegevinst – at se den man holder af have en hobby der skaber glæde.

Så står din partner en dag med næsen trykket flad mon akvariebutikkens vinduer og mundvandet løbende ned af hagen, så tag det roligt og forlang at din partner gør det samme. Så kommer det stille og roligt af sig selv med lidt ad gangen, indtil det finder sit naturlige leje i Jeres forhold, med masser af succesoplevelser, glæde og samvær med andre guppyinteresserede – og pårørende.